Vær en god rejsemakker for dig selv

Forestil dig, at du er på vandretur i de norske fjelde. Det regner. Det blæser. Og der er 15 kilometer til den nærmeste hytte. Du kan vælge mellem to rejsemakkere. Den ene kritiserer dig konstant. Når du klager over vablerne på din højre fod, så siger han for eksempel bare: ”Tag dig nu sammen dit skvat!” eller ”Hvad er der galt med dig? Hvorfor er du så svag?” Den anden lytter venligt til dig og muntrer dig op. Han siger for eksempel ting som: ”Jeg kan godt se, at det er hårdt for dig. Men du gør det godt. Og det skal nok gå det hele.”

Hvem af de to makkere vil du helst have med på turen? Mon ikke, at du vælger nummer to. Altså ham den opmuntrende og omsorgsfulde.

Pointen er, at vi alle sammen har en indre rejsemakker. Problemet er bare, at han for mange af os minder mest om den hårde og kritiserende ledsager. Sådan behøver det heldigvis ikke være. I stedet for kulde og kritik kan du øve dig i at møde dig selv med med varme og forståelse.

Psykologer har et ord for det. De kalder det for selvomsorg. Kort fortalt, så handler det om at behandle dig selv, som du ville behandle en god en ven.

Forestil dig for eksempel, at en god veninde fortalte dig, om hvordan angst igen og igen spænder ben for hende og fylder hendes liv med sorg og smerte. Ville du sige til hende, at hun bare skulle tage sig sammen. Eller endnu værre, at det er et tegn på, at hun er forkert og ikke fortjener det samme i livet som alle andre. Selvfølgelig ikke. Du ville lytte og vise forståelse og måske give hende et knus.

Præcis sådan her kan du også at lære at behandle dig selv, og det kan gøre en stor forskel. Ikke mindst, når du begynder at udfordre angsten ved at gøre af noget af det, du frygter. For det er selvfølgelig ikke sådan, at alting herfra bare går glat og gnidningsløst. Du vil helt sikkert opleve, at det er to skridt frem og et tilbage. I nogle perioder går det godt. I andre føles det måske som om, at du ikke kommer nogen vegne, eller at det ligefrem går den gale vej. Særligt i de sidste perioder er det vigtigt at møde dig selv med varme og selvomsorg. At puffe til angsten kræver både mod, styrke og tålmodighed. Og de tre ting er meget lettere at finde frem, når du behandler dig selv som en god ven.

Men hvordan øver du dig så i det? Altså sådan helt konkret. Kernen i teknikken har du allerede fået. Den handler om at spørge dig selv: ”Hvordan ville jeg behandle en god ven i samme situation som mig?” Når du gør det, så vil du sikkert opdage, at der i dit hoved gælder ét sæt af regler for dig selv, men et helt andet for andre. For eksempel, at alle andre gerne må begå fejl. Men det må du ikke. Eller at alle andre har ret til kærlighed og omsorg, men det har du ikke.

For at gøre det let for dig at komme i gang har vi lavet en guidet øvelse til mere selvomsorg til dig. Den varer 11 minutter. Ellers er alt, hvad du skal bruge er et sted, hvor du ikke bliver forstyrret og en god portion nysgerrighed.

Hvis du ikke har prøvet den slags øvelser før, så er der en god chance for, at alle mulige tanker popper op undervejs. For eksempel: ”At det her er noget pjat eller noget føleri.” Sker det så prøv at huske nogle af de teknikker, du lærte i modul 3. For eksempel teknikken, hvor du stille og roligt registrerer, at ”Lige nu har jeg tanken, at det her er noget pjat.” Og så retter du bare opmærksomheden tilbage til guidens stemme igen. Har din indre kritiker vænnet sig til frit at kunne hakke på dig, så er det helt naturligt, at han reagerer, når guiden pludselig opfordrer dig til at sige og gøre ting, der går stik imod det. Men prøv så godt du kan at holde ham lidt ud i strakt arm. Eller at møde ham venligt og en smule overbærende. For eksempel ved at sige: ”Hold da op Hr. Kritiker. Jeg skal love for at det her får dig op på dupperne. Men nu prøver jeg det altså.”

Det var det jeg ville fortælle dig om selvomsorg. Tilbage er bare sige: Rigtig god fornøjelse med øvelsen, som du finder i næste video.