Angst er ikke noget, du skal gå med eller klare alene. Heldigvis findes der gode hjælpemuligheder. Herunder har vi samlet 6 forslag til dig.
1. Snak med din læge
Alle danskere har deres egen personlige læge. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har angst eller ej. Og guide dig videre, hvis du har brug for mere hjælp. Det kan eksempelvis være samtaler med en psykolog. Er du i tvivl, om hvordan bestiller tid hos lægen eller andet? Få svar på typiske spørgsmål i guiden: Alt du skal vide om at gå til lægen.
2. Ring til PsykInfo
Hos Psykinfo sidder dygtige medarbejdere klar til at rådgive dig om angst. Find din regionale Psykinfo her.
3. Få anonym rådgivning i din kommune
Alle kommuner har hjælpetilbud til unge. Se hvilke tilbud der findes i din kommune.
4. Chat med en frivillig hos Headspace
Hos Headspace kan du alle hverdage chatte med en frivillig.
5. Ring til en frivillig hos Angstforeningen
Hos Angstforeningen sidder frivillige klar til at snakke med dig. De har selv haft angst inde på livet, så de ved, hvad det vil sige. Telefonlinjen har åbent flere dage om ugen. Find telefonnummer og tjek åbningstider her.
6. Få hjælp og råd på nettet – helt anonymt
Måske har du mest lyst til at tale med en, du ikke kender? En, som du kan være 100 % anonym overfor? Så husk, at der findes gode hjælpetilbud på nettet. Du kan fx ringe eller chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace. Eller du kan skrive til brevkassen på Mindhelper.