Hvad vil andre tænke?
Synes de, jeg er mærkelig?
Forstår de overhovedet, hvordan jeg har det?
Mange har svært ved at fortælle andre, hvordan de har det. Inderst inde.
Det ved Camilla på 24, der har kæmpet med angst i flere år. Alligevel opfordrer hun til at snakke med andre om angsten. Hun siger:
“Det bedste, jeg har gjort i hele mit liv, er at tale om problemerne og søge hjælp. Jeg har lært, at man kan få det bedre, og at jeg langt fra var den eneste, der havde det skidt.”
I guiden her får du gode råd til, hvordan du tager hul på snakken.
7 gode råd til, hvordan du tager hul på snakken
1. Husk at du langt fra er alene
Ifølge Sundhedsstyrelsen kæmper 350.000 danskere med en eller anden form for angst. Og særligt unge er hårdt ramt. Du er med andre ord langt fra alene.
Tag derfor en beslutning. Sig for eksempel til dig selv ‘Det her er ikke noget, jeg skal skamme mig over. Og det er heller ikke noget, jeg skal klare alene.’ Bum. Så har du taget det første svære, men vigtige skridt.
2. Tænk over, hvem det vil være godt at starte med
Husk, du behøver ikke at fortælle det til alle på én gang. For de fleste fungerer det bedst at starte stille ud.
Find en enkelt god ven eller veninde, du kan åbne op overfor. En, som kender dig godt. En, som du føler dig tryg ved. En, som du ved holder af dig uanset hvad. Start der.
3. Skriv en besked, hvis det er for svært at sige direkte
‘Njaaah, jeg venter lige til en anden dag …’
Har du sagt det til dig selv? Om og om igen? Har du svært ved at tage hul på snakken? Så skriv en besked. Skriv, at der er noget, du gerne vil snakke om. Så ved den anden, at du har noget på hjertet. Og I kan lave en aftale om at mødes.
Du kan også vælge at skrive lidt om, hvordan du har det. Fordelen ved det, er at din ven lige får tid til at lade beskeden synke ind og tænke sig om, inden I mødes. Slut fx med at skrive: Det her er ikke noget, du skal reagere på lige nu. Tænk over det i et par dage, og så kan vi snakkes ved.
Har du overskud til det, kan du også sætte et par links ind. På Mindhelper.dk kan du fx finde artikler om forskellige former for angst.
4. Tag hul på snakken
Nogle har det bedst med at forberede sig lidt. Skriv fx nogle stikord ned, så du lettere kan huske, hvad du vil sige. Eller skriv et kort brev, som du læser op, hvis det føles nemmere. Eller find noget information på nettet, som du tager med.
Du kan selvfølgelig også bare sig det ligeud og give nogle eksempler på, hvordan angsten spænder ben for dig og gør det liv svært.
Mange med angst kommer til at trække sig ind i sig selv. Ikke fordi at de ikke har lyst til at være sammen med deres venner, men fordi det føles alt for overvældende og måske skræmmende.
Har du det sådan, så fortæl din ven om det, så han eller hun bedre kan forstå dig, hvis du melder afbud til aftaler eller ikke har så overskud til at være så meget sammen, som I plejer.
5. Fortæl din ven, hvordan han eller hun bedst støtter dig
Jo mere klar du er på dine ønsker og behov, desto bedre kan han eller hun støtte dig.
Måske er det slet ikke vigtigt for dig, at din ven gør eller siger en hel masse. Måske har du allermest bare brug for, at hun lytter til dig. Så sig det.
Omvendt kan det også være, at der er nogle bestemte ting eller situationer, hvor du gerne vil have hjælp og støtte fra din ven. Så sig det.
At sige det direkte er meget bedre end at håbe, at din ven kan læse dine tanker og gætte dine behov.
6. Hav en hjælper i baghånden (Hvis ikke det går helt, som du havde håbet)
At åbne op kræver mod. Og der er desværre ingen garanti for, at din ven reagerer præcis, som du håber.
Måske kommer han eller hun til at sige eller gøre noget, der sårer dig. Ikke med vilje selvfølgelig. Men fordi det også er en svær situation for ham eller hende.
Uanset hvad så gør det nas.
Sørg derfor for at have en at snakke med bagefter, hvis du har brug for det. Fx din mor eller far. Tit hjælper det lige at vende det og få nogle friske øjne på.
7. Husk: Jo flere gange du snakker om angsten, desto lettere bliver det
I starten føles det sikkert super svært. Men jo flere gange du åbner op, desto lettere bliver det. Du lærer, at andre godt kan rumme det. At de ikke holder mindre af dig, fordi du har angst. Og at de gerne vil hjælpe dig.
Hvordan får jeg det sagt til klassen? (Hør Saras råd)
Sara fik en depression som 18-årig og valgte at skrive en besked til klasselærer om det. Det hjalp hende på to måder.
For det første betød det, at Saras lærere kunne tage hensyn til hende. Fx, hvis der var opgaver, som hun ikke orkede.
For det andet tilbød læreren at fortælle resten af klassen om Saras situation. “Det gjorde en stor forskel”, fortæller hun.
Måske kunne det også være en hjælp for dig? Orker du ikke selv at skrive til din lærer, så bed dine forældre eller anden om at gøre det for dig.