Tre trælse konsekvenser, når vi prøver at flygte fra angsten

Hej igen

Lad mig starte med at fortælle en historie om en ung fyr, jeg kender. Han hedder Benjamin. For et par år siden begyndte Benjamin på en ny skole. I starten gik det godt. Men en dag skete der noget. Ud af det blå blev han voldsomt bange lige midt i 10-frikvarteret. Han havde ingen anelse om, hvad han var bange for, og hvorfor hans krop reagerede som den gjorde. Benjamin følte sig pludselig svimmel og forpustet, og han havde det som om, at alle de andre kiggede på ham. Det var sindssygt ubehageligt. Han skyndte sig hjem, og efter et stykke tid faldt han til ro.

Men oplevelsen blev siddende i kroppen. Benjamin begyndte at trække sig mere og mere ind i sig selv, og han sagde nej, når hans nye klassekammerater spurgte, om han ville med i byen eller i biografen. Ikke fordi han ikke havde lyst til at være sammen med dem. Men hvad ville de andre tænke om ham, hvis den uforklarlige frygt vendte tilbage, og han helt mistede kontrollen?

Det kan være, at du genkender noget fra Benjamins historie i dit eget liv. Det gør jeg i hvert fald. Frygten for angsten kan føles så overvældende, at den kan få os til at trække os væk fra situationer og aktiviteter, der før var en vigtig del af vores liv. Det kan for eksempel være, at du trækker dig fra det sociale, som Benjamin gjorde. Eller at angsten får det til at føles helt umuligt at gå i skole. Det kan også være, at du bider tænderne sammen og rent faktisk tager med i byen, men ender med at drikke alt for meget, fordi det kortvarigt dulmer angsten. Eller du begraver dig i TV-serier eller computerspil, fordi det giver dig en pause fra de ubehagelige tanker og følelser.

Psykologer har et ord for det. De kalder det for undgåelsesadfærd. Altså at vi gør bestemte ting for at holde angsten væk. Lige i øjeblikket giver det typisk en følelse af lettelse. ”Pyha,” tænker du måske. ”Godt, jeg meldte afbud til det arrangement. Det ville sikkert være gået helt galt.”

Men undgåelsesadfærd har tre trælse konsekvenser:

Den første trælse konsekvens er, at undgåelse forstærker angsten. Du kan tænke på angst som en overdrevet frygtsom spåkone, der hele tiden slynger forestillinger ud om alt det forfærdelige, der kan ske. I det øjeblik, du begynder at gøre, som angst-spåkonen siger, så bekræfter du, at hun nok har ret. På den måde giver du hende mere magt og samtidig mister du muligheden for at teste, om hun har faktisk har ret i hendes forudsigelser.

Den anden trælse konsekvens er, at angst har det med at sprede sig, når du giver den plads og magt over dig. Altså sådan, at der bliver flere og flere ting, du oplever, at du ikke kan. Og at det føles som om, at dit liv skrumper mere og mere ind.

Den tredje trælse konsekvens er, at undgåelse har det med at gøre os triste og utilfredse med os selv og vores liv. Det gør ondt at leve sit liv på en anden måde, end man inderst inde gerne vil. Og måske tænker du: ”Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen og være som de andre?”

Prisen du betaler for kortvarigt at undgå angsten risikerer på den måde at blive alt, alt for høj.

Når det er sagt, så er det helt naturligt og forståeligt, hvis du ikke har kunnet se anden udvej end at flygte. Angst er super skræmmende. Så prøv at lade være at bebrejde dig selv. Prøv i stedet venligt at sige til dig selv, at tiden måske er inde til at øve dig i at forholde dig til angsten på en ny måde. En måde, hvor den ikke får lov at styre og begrænse dig.

I næste video samler vi op på det her modul, der har handlet om vores naturlige impuls til at kæmpe og flygte fra angsten. Og så løfter jeg sløret for en anden og bedre måde at forholde sig til den på.